Coaching

Coaching med blik for det, der ligger under

For fagfolk, der ønsker at forstå egne reaktioner, relationer og valg mere præcist og skabe en bevægelse, der kan mærkes i hverdagen.

Hvad bringer du med ind i rummet?

Nogle gange er temaet tydeligt. En relation, en konflikt, en grænse, et valg eller noget i arbejdslivet, der bliver ved med at fylde.

Andre gange mærker man bare, at noget gentager sig. Den samme irritation. Den samme tvivl. Den samme måde at trække sig, tage over, tilpasse sig eller presse sig selv.

Vi tager udgangspunkt i det konkrete og undersøger, hvad der sker under overfladen: Hvad bliver aktiveret? Hvad gør du automatisk? Hvad forsøger den reaktion at beskytte? Og hvilken bevægelse ønsker du at skabe?

Det, du får øje på, får du også større mulighed for at forholde dig til.

Metoden

Sådan arbejder jeg

Jeg arbejder undersøgende, direkte og praksisnært.

Vi tager ofte udgangspunkt i en konkret situation og går tæt på det, der faktisk skete. Hvad blev sagt? Hvad mærkede du? Hvad gjorde du? Hvad skete der bagefter?

Derfra undersøger vi de mønstre og reaktioner, der blev aktiveret, og hvad de betyder for den måde, du møder dig selv og andre på.

Coaching, kognitive greb og Enneagrammet kan indgå som forskellige måder at undersøge det samme på. Enneagrammet bruges som et sprog for opmærksomhed, motivation og automatiske strategier og som en invitation til større nysgerrighed på dig selv.

Målet er større selvindsigt og mere frihed i den måde, du vælger at handle på.

For dig, der arbejder med mennesker

Når man arbejder tæt på andre, følger ens egne reaktioner med ind i arbejdet. Coaching kan give et sted at undersøge det, du bliver rørt, ramt eller rystet af, og hvordan det påvirker din faglige rolle.

Læs mere

Det kan samtalerne kredse om

Relationer og konflikter. Grænser og ansvar. Selvforståelse og identitet. Reaktionsmønstre. Svære valg og forandringer. Arbejdsliv og faglig bæredygtighed. Følelsen af at sidde fast i noget, der bliver ved med at gentage sig.

Temaet er udgangspunktet. Det interessante ligger ofte i at forstå, hvad der sker i dig omkring det.

Det kan du forvente

Du bestemmer, hvad vi arbejder med. Jeg har ansvar for at holde retning i samtalen, stille de spørgsmål, der bringer os tættere på det væsentlige, og udfordre dig, når det skaber værdi.

Vi afslutter samtalen med et tydeligere blik på det, du har undersøgt, og hvad du vil tage med dig videre.

Indsigt får værdi, når den begynder at kunne mærkes i den måde, vi lever og handler på.

Skal vi tage den første samtale?